Det mener læserne om 'Dora delt i to'

Kommentarer fra læsere af "Dora delt i to"


Hvor er det da dejligt, at Dora blev hel igen Finurlig, spændende og dejlig skæv fortælling, Ole. Godt gået. Jeg er normalt ret lang tid om at komme gennem de bøger jeg læser, men kom godt nok hurtigt gennem denne. Jeg blev enormt nysgerrig på Dora Synes det er en sjov opbygning, hvor jeg i lang tid følte at historien beskrev en drøm, men den blev jo nærmest helt realistisk til sidst. Jeg havde svært ved ikke at tænke dig ind i Jens når det handlede om hans baggrund, men undlod at gøre det når det blev alt for saftigt Tak for en god historie            (Søren)


Det er en fantastisk bog, som kræver sin læser genlæser igen og igen. For mig er der så mange lag i bogen. Jeg oplever virkelig at den er skrevet grænseoverskridende forstået sådan at den bevæger sig ud over den fysiske verden og at den samtidig reparerer og heler i denne verden med kærlighed. Tak for det. Jeg tænker der er nogen der både synes bogen er syret fræk og sjofel- jeg tænker, at de skulle bare vide                                                                                                                                                                                                                         (Bente)


Kære Ole, jeg er vild med din bog. En skøn fortælling og du er god til at fortælle så spændt på hvad du nu kan finde på. Delt i to og så alligevel kan blive hel…genialt tænkt…                                                        (Ingrid.)


Ole Gadegaard Frandsen har begået en vanvittig roman, elementært spændende men meget mere end det. Fortællerstemmerne er fascinerende og giver efter al sandsynlighed ekko i mange læseres indre. Tag med på en rejse tilbage i tiden, ind i nuet og ind i menneskets krøllede hjerne                                                      (Anne)


Tænk at kunne holde styr på så indviklet en historie, holde den kørende, i gang, finde på nye begivenheder, flette stilarter mærkeligt sammen, så det bliver sjovt.
Afsnittet Kill your darlings om Ib er for eksempel enormt uventet og morsomt.
I starten af bogen minder universet mig lidt om Gabriel Garcia Marques.   
Naturbeskrivelserne er ofte meget smukke. Det er du god til.
Så er der sådan en dejlig, naiv, venlig tone i bogen. En utrolig fantasi. Der er noget børne- eller ungdomsbog over det hele. Blandt andet i den naive måde, Jens tænker på, og samtidig en humor, der får mig til at tænke på Ole Lund Kirkegård og Bjarne Reuter, som jeg læste en del som barn/ung.
Jeg synes måske, der går lidt for meget Susanne Brøgger i sexscenerne efter min smag. (Med fare for at lyde bornert). 
Jeg får lidt ondt af den stakkels Jens i slutningen, at han sådan skal i fængsel i mange år.
Tingene udvikler sig meget uventet og måske lidt hovsa-agtigt fra dér hvor Neder slår politimanden ihjel. På mig virker det lidt ligesom, når folk tænker : Hov, handlingen er vist ved at gå lidt i stå. Vi må hellere finde på noget. Vi slår een ihjel.
Det medførte så også helingen af Dora. Den havde jeg dels fra meget tidligt i bogen forudset. Dels var jeg kommet til at holde af de to Doraer og deres indbyrdes samspil og magien i det. Jeg blev faktisk lidt skuffet over, at den magi nu forsvandt.  
Det er jo noget meget pubertært noget altsammen, Det er også ærligt, charmerende og morsomt,
dejligt skørt og uhøjtideligt. For mig nemt at læse. ( Hvilket er positivt :-) )
Og imponerende godt opbygget! Tillykke med det ! Den kan du være stolt af.                                          (Mads)